Budgee
Log ind Prøv gratis

Budgetter der følger med virkeligheden

Læg budgettet én gang — og lad varekøb og løn regulere sig selv, når omsætningen ændrer sig. Til din virksomhed. Og til dem alle sammen, hvis du har flere.

Gratis konto · 29 kr pr. budgetår, betalt én gang · revisor gratis

KontoJanFebMar
Mad370.000300.000500.000
Realiseret mad412.500288.000—
Varekøb køkken DG 68 % af mad 118.40096.000160.000
Realiseret varekøb køkken 132.00092.160—
Dækningsbidrag før løn (DB 1)393.050309.750479.500
Løn 30 % af omsætning 171.000135.000210.000
Dækningsbidrag efter løn (DB 2)222.050174.750269.500

Benyttet af

Budgettet bliver ikke forkert, fordi januar blev bedre end ventet

Sæt en køkkenprocent på varekøbet og en lønprocent på personalet. Taster du 412.500 ind i realiseret mad, følger varekøbet med af sig selv — i den rigtige måned, med den rigtige procent. Skal en enkelt måned afvige, skriver du bare tallet ovenpå.

◨

Forventet og realiseret side om side

De faktiske tal står i en blå række lige under budgettet. Ingen faneblade at skifte mellem, ingen tvivl om hvad du kigger på.

%

DB 1 og DB 2

Dækningsbidrag både før og efter løn, med dækningsgrad og lønprocent ved siden af. Det tal man rent faktisk styrer driften efter.

☺

Personale i sit eget modul

Fast løn eller timeløn, ansat fra maj til august, feriepenge og pension oveni. Summen lander på lønlinjen af sig selv.

+

Udgifter på to sekunder

Skriv «Adobe Photoshop, 249, månedligt». Budgee gætter kategorien, husker dit valg, og lægger den i de rigtige måneder.

▤

Likviditet med moms

Se pengene på kontoen måned for måned — med moms, betalingsfrister, afdrag og den laveste saldo i året fremhævet.

◎

Del med din revisor — gratis

Giv revisoren adgang til ét budget uden at de andre følger med. Nøglen pakkes ind til hende personligt; vi kan stadig ikke læse noget.

⊞

Flere virksomheder, ét sted

Skift mellem selskaberne i toppen. Kopiér et år til det næste med en procentregulering, eller gem din kontoplan som skabelon.

Vi kan ikke se dine tal

Budgettet krypteres i din browser, før det sendes nogen steder hen. Nøglen udledes af dit kodeord på din egen maskine og forlader den aldrig. Det, der ligger i databasen, ser sådan her ud:

qaR+s+/xxqRhGS54.gMivY4rykSqLTuLHsJMqAvuYuny
lu/xWKy7/td4V9mLAryu8ee8h8fdiSIRCVtd2jUbkKJn

Det ser vi aldrig

  • Omsætning, omkostninger og resultat
  • Medarbejdere og deres lønninger
  • Leverandører og hvad du køber

Det ved vi

  • Din e-mail og virksomhedens navn — til fakturering
  • Hvor mange virksomheder du har — til prisen
  • Data ligger i EU, hos Neon i Frankfurt

Til gengæld: glemmer du både dit kodeord og din genoprettelsesnøgle, kan vi ikke hjælpe dig ind igen. Det er prisen for, at ingen andre kan komme ind.

Én pris, ingen pakker

Ingen abonnement. Du køber det budgetår, du skal bruge, og så er det dit. Din revisor koster ingenting.

29 kr
pr. budgetår · betales én gang
  • Din revisor er gratis — én læseplads pr. budget
  • Ingen abonnement — betal én gang, behold budgettet
  • Personale, udgifter og likviditet
  • Automatisk sikkerhedskopi af hver ændring
  • Eksport til regneark (CSV) og udskrift som PDF
  • Kryptering i din browser
Skal flere end revisoren med ind i et budgetår, betales det også én gang:
op til 2 personer 9 kr · op til 5 personer 29 kr · op til 10 personer 39 kr.
Opret en gratis konto

Kontoen koster ingenting. Du betaler først, når du opretter et budgetår.

Det, folk plejer at spørge om

Er der noget, der ikke står her, så skriv til os — vi svarer selv.

Hvad koster Budgee?

29 kr pr. budgetår, betalt én gang. Der er ikke noget abonnement, og der er ikke noget, der fornyer sig selv. Kontoen koster ingenting — du betaler først, når du opretter et budgetår, og så er det år dit. Din revisors læseplads er gratis.

Er der binding eller abonnement?

Nej. Du køber det budgetår, du skal bruge, og der trækkes ikke penge igen. Skal du have 2027 med, køber du 2027, når du er klar.

Kan min revisor eller bogholder se budgettet?

Ja, og det koster ingenting. Du deler ét budgetår ad gangen, og revisoren får læseadgang, så der ikke kan rettes ved et uheld. Revisoren skal ikke betale for at oprette en konto.

Kan I se mine tal?

Nej. Tallene krypteres i din browser med dit kodeord, før de sendes. På serveren ligger de som en klump tegn, som vi ikke har nøglen til. Vi kan se, at du har et budget, og hvor stort det fylder — ikke hvad der står i det.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit kodeord?

Så er tallene væk. Det er bagsiden af krypteringen: der er ingen bagdør, heller ikke for os. Skriv kodeordet ned et sikkert sted, eller brug en kodeordsmanager.

Kan jeg have flere virksomheder i samme konto?

Ja. Alle dine selskaber ligger i den samme konto, med hvert sit budget og hver sin likviditet, og du skifter imellem dem med to klik. Du betaler pr. budgetår, så to selskaber i 2026 koster 58 kr.

Kan jeg starte fra min kontoudskrift i stedet for et blankt ark?

Ja. Hent sidste års kontoudskrift som CSV-fil i netbanken, og træk den ind i Budgee. Posteringerne bliver samlet i kategorier — husleje, løn, software, forsikring — og lagt ind som udgangspunkt for budgettet. Filen læses i din browser og bliver ikke sendt nogen steder hen.

Kan jeg få mine tal ud igen?

Ja. Hele budgettet kan hentes som regneark (CSV) og udskrives som PDF, når du vil. Der er også en sikkerhedskopi af hver eneste ændring, du kan hente tilbage.

Passer det til min branche?

Der ligger færdige opsætninger til blandt andet restaurant og kro, hotel, webshop, håndværk, klinik, transport, udlejning og rådgivning. De er et udgangspunkt — du kan rette, slette og tilføje linjer, som du vil.

Skal jeg installere noget?

Nej. Budgee kører i browseren på computer, tablet og telefon. Der er ikke noget at hente og ikke noget at holde opdateret.