Flere virksomheder

Når du driver mere end én virksomhed

Tre forretninger er ikke tre gange så meget arbejde som én. Det er værre — for nu skal du også holde styr på, hvordan de har det i forhold til hinanden.

Af Mike, der har bygget Budgee · 3. september 2026 · Læsetid 6 minutter

Det starter sjældent med en plan. Man driver noget, der går fint. Så bliver der en mulighed — et lokale, en idé, en der spørger om man vil være med. Og pludselig er der to. Så tre.

Hver enkelt af dem er til at overskue. Det er summen, der bliver uoverskuelig.

De tre problemer, der altid dukker op

1. Filerne skrider fra hinanden

Du lavede et budget til den første virksomhed. Da nummer to kom, kopierede du filen — det var jo hurtigst. Så rettede du lidt i den ene. Tilføjede en række i den anden. Ændrede en procent en aften i marts.

Et år senere ligner de hinanden nok til at forvirre, og adskiller sig nok til at tallene ikke kan sammenlignes. «Kapacitetsomkostninger» i den ene hedder «Faste omkostninger» i den anden, og den tredje har delt dem op i fem linjer.

2. Du kan ikke se det samlede billede

Det spørgsmål, du oftest har brug for at svare på, er også det sværeste at svare på: tjener jeg penge i alt?

Med tre filer kræver det en fjerde, der henter fra de andre. Den skal vedligeholdes, den knækker når nogen indsætter en række, og du opdager det først, når tallet ser mærkeligt ud.

3. Den ene forretning skjuler den anden

Det her er det dyre. To virksomheder går godt, én bløder. Samlet ser det fornuftigt ud, så ingen gør noget. Den, der bløder, gør det videre — betalt af de andre — indtil det er stort nok til at gøre ondt på dem alle sammen.

En forretning, der taber 8.000 kr om måneden, koster dig knap 100.000 kr på et år. Det er til at overse, når to andre tjener det ind.

Fælles kontoplan er halvdelen af løsningen

Det enkleste, du kan gøre — også hvis du bliver i regneark — er at bruge de samme linjer med de samme navne i alle virksomheder.

Ikke fordi de er ens. En restaurant og en webshop har ikke de samme omkostninger. Men strukturen kan være ens:

• Omsætning, opdelt i det, der giver mening for netop den forretning
• Vareforbrug → dækningsbidrag
• Personale → dækningsbidrag efter løn
• Kapacitetsomkostninger → resultat

Så kan du sammenligne det, der kan sammenlignes: dækningsgrad, lønprocent, resultatgrad. Ikke kroner — procenter. En webshop, der omsætter for 400.000, og en kro, der omsætter for 1,2 mio., kan ikke sammenlignes i kroner. Men de kan godt sammenlignes på, hvor meget der bliver tilbage af hver krone.

Nøgletal er sproget mellem forretninger

Sådan en tabel tager to minutter at læse og fortæller dig mere end tre årsregnskaber. Webshoppen har en lav dækningsgrad, men næsten ingen løn — så den tjener alligevel bedre end kroen. Konsulentdelen har den bedste resultatgrad, men er også den, der er mest afhængig af, at du selv møder op.

Det er den slags, der afgør, hvor du skal lægge din tid næste år.

Hold likviditeten hver for sig

Fristelsen, når man har flere kasser, er at se på den samlede beholdning. Det er farligt, af to grunde.

Selskaber er adskilte i lovens øjne. Har du tre ApS'er, kan du ikke bare flytte penge mellem dem, fordi den ene mangler. Det er lån mellem selskaber, med renter og regler, og det er ikke et sted, man skal improvisere. Spørg din revisor, før du gør det — ikke bagefter.

Og momsen forfalder ikke samtidig. Har de forskellige afregningsperioder, kan to store betalinger falde i samme uge, uden at det fremgår af noget som helst.

Derfor: ét likviditetsbudget pr. virksomhed. Og hold øje med den, der har den korteste bane.

Revisoren skal ikke have det hele

Har du tre virksomheder og måske tre års budgetter i hver, er det ni budgetter. Din revisor skal sjældent se dem alle sammen.

Bruger du regneark, sender du hele filen — med alle årene, og ofte alle virksomhederne, hvis de ligger i samme fil. Det er sjældent det, du havde tænkt dig.

I Budgee deler du ét budgetår ad gangen. Deler du kroen 2026, følger hverken 2025 eller webshoppen med. Og revisorpladsen koster ingenting, i hvert enkelt budgetår.

Sådan gør Budgee det

• Alle virksomheder i samme konto. Ingen filer at holde ens. Du skifter mellem dem øverst på skærmen.
• Skabeloner. Har du en kontoplan, der virker, gemmer du den og bruger den, når nummer fire kommer til. Så er strukturen ens fra dag ét.
• Én liste med det hele. Omsætning og resultat for hver virksomhed side om side, så den, der bløder, ikke kan gemme sig.
• Nøgletal pr. virksomhed. Dækningsgrad, lønprocent og resultatgrad, måned for måned — det sprog, forretningerne kan sammenlignes i.
• Likviditet hver for sig. Med moms og betalingsfrister for netop den forretning.
• Deling pr. år. Revisoren får det, der er brug for. Ikke resten.

Og prisen følger det, du bruger: 29 kr pr. budgetår, betalt én gang. Har du tre virksomheder og laver budget for næste år i dem alle, er det 87 kr. Ikke et abonnement, der vokser, fordi du gør det godt.

Har du kun én virksomhed?

Så er det hele stadig relevant — bare senere. De fleste, der driver flere, startede med én, og de ærgrer sig alle sammen over, at de ikke lagde strukturen ordentligt fra begyndelsen.

Vælger du dine linjer med omtanke i den første virksomhed, har du en skabelon den dag, der kommer en nummer to. Og kommer der aldrig en, har du stadig et budget, der er nemt at læse.