Budgee
Log ind Prøv gratis

Finansiering

Budget til banken: hvad de faktisk kigger efter

Banken beder ikke om et pænt budget. Den beder om et, den kan tro på. Forskellen ligger ikke i tallene nederst, men i om nogen kan følge, hvor de kommer fra.

Mike, der har bygget Budgee Af Mike, der har bygget Budgee · · Læsetid 7 minutter

Der er én ting, der overrasker de fleste, første gang de sidder i det møde: banken kigger ikke først på, om du tjener penge. Den kigger på, om du kan betale ydelsen den femte hver måned, også i den måned hvor det går skidt.

Det er to forskellige spørgsmål, og de besvares af to forskellige budgetter. Har du kun det ene med, mangler du halvdelen af mødet.

De tre ting, der bliver kigget på først

1. Kan du betale ydelsen — hver eneste måned?

Et årsresultat på 240.000 kr siger ingenting om, hvordan pengene ligger i marts. Hvis din forretning tjener det hele i juli og august, og du skal betale 14.000 kr om måneden hele året, så er spørgsmålet ikke, om du tjener nok. Det er, om der står penge på kontoen i april.

Derfor skal likviditetsbudgettet med. Det er dét, banken regner på — også selvom den ikke bad om det.

2. Hvor kommer omsætningen fra?

Ikke hvor meget. Hvorfra. Et tal, der bare står der, er et gæt. Et tal, der er bygget af antal kunder gange gennemsnitskøb, eller af timer gange timepris, er en påstand, man kan diskutere — og det er langt stærkere. Banken behøver ikke være enig i dine forudsætninger. Den skal bare kunne se, at du har nogle.

3. Hvad sker der, hvis det går 20 % dårligere?

Den beregning laver de alligevel. Kommer du selv med den, viser du, at du har tænkt tanken — og du får lov at vælge, hvordan svaret ser ud. Kommer du ikke med den, laver de deres egen, og den er sjældent mildere end din.

Fem ting, der får et budget til at falde igennem

Årsresultatet og bunden er to forskellige tal

Her er et budget, der ser fint ud på årsplan, og som banken alligevel siger nej til:

MånedResultatKassebeholdning
Januar−48.000112.000
Februar−52.00061.000
Marts−31.000−4.000
April12.000−26.000
Maj61.00018.000
………
Året240.000352.000

Årsresultatet er 240.000 kr. Kontoen slutter på 352.000 kr. Begge dele ser godt ud. Men i marts og april er der ikke penge, og det er dét tal, banken skriver ned. Det er ikke slutsaldoen, der afgør sagen. Det er det laveste punkt.

Kommer du selv og siger «i marts og april mangler jeg 26.000, og det er derfor, jeg beder om en kassekredit på 150.000», så har du forklaret dit eget lån. Det er et helt andet møde end det, hvor banken selv finder hullet.

Likviditeten er der, sagen bliver afgjort

De fleste budgetter, der bliver afvist, bliver ikke afvist, fordi forretningen er dårlig. De bliver afvist, fordi der ikke er regnet på, hvornår pengene faktisk flytter sig.

Momsen er det klassiske. Den er ikke din, men den står på din konto i op til seks måneder, og den dag den skal afsted, skal den afsted. Feriepengene er det samme. Og kunder, der betaler på 30 dage, betaler i praksis på 38.

Vi har skrevet det hele ud i artiklen om likviditetsbudgettet — den er værd at læse, før du bygger budgettet til banken.

Det, du skal have med

Budgettet er ikke færdigt, når lånet er hjemme

Mange banker beder om at se, hvordan det går, hvert kvartal. Og selv når de ikke gør, er det den anden halvdel af værdien: at du kan se i maj, at omsætningen holdt, men at lønprocenten er løbet fra dig.

Et budget, du ikke følger op på, er et dokument, du lavede til banken. Et budget, du følger op på, er et værktøj, du lavede til dig selv — og næste gang du skal låne, har du et års dokumentation for, at du rammer det, du siger.

Byg budgettet, banken vil se

Resultat og likviditet i samme budget, måned for måned, med et scenarie ved siden af. Kontoen er gratis — et budgetår koster 29 kr, betalt én gang.

Kom i gang