Likviditet

Likviditetsbudget: derfor er der ingen penge, selvom der er overskud

Et resultatbudget svarer på, om forretningen tjener penge. Et likviditetsbudget svarer på, om du kan betale løn på fredag. Det er ikke det samme spørgsmål, og det er ikke altid det samme svar.

Af Mike, der har bygget Budgee · 4. september 2026 · Læsetid 8 minutter

Der er noget nær intet, der overrasker nystartede mere end det her: du kan have et rigtig pænt overskud og alligevel stå med en konto, der ikke rækker til den femtende. Ikke fordi du har regnet forkert, men fordi du har regnet på det forkerte.

To budgetter, to spørgsmål

De fire ting, der flytter penge uden at flytte resultatet

1. Momsen er ikke dine penge

Den står bare på din konto et stykke tid. Sælger du for 500.000 kr i et halvår, har du opkrævet 125.000 kr, som skal videre. Trækker du dit eget momsfradrag fra, er der stadig typisk et sekscifret beløb, der skal afsted på én dag.

Hvornår afhænger af, hvor stor du er:

Er du nystartet, afregner du kvartalsvis i mindst halvandet år, uanset hvor lille du er. Bagefter kigger Skattestyrelsen på omsætningen og flytter dig eventuelt. Tjek altid de aktuelle datoer på skat.dk — de kan rykke sig.

Læg mærke til den halvårlige: sælger du noget i januar, skal momsen først afsted 1. september. Der går otte måneder, hvor pengene ligger på din konto og ligner dine egne. Det er den længste og dyreste illusion i dansk erhvervsliv.

2. Kunderne betaler senere, end der står på fakturaen

Netto 30 bliver i praksis til 35–40 dage. Fakturerer du for 300.000 kr i marts, står der måske 210.000 på kontoen i april og resten i maj. Skriver du 300.000 i marts i dit likviditetsbudget, tager du fejl med en hel måneds drift.

Kig på sidste år: hvor lang tid gik der faktisk? Brug dét tal, ikke det, der står på fakturaen.

3. Feriepenge og pension er gæld

Feriepengene optjenes hen over året, men de forlader kontoen i klumper. Ferietillæg i maj, udbetaling til Feriekonto for dem der fratræder, restferie i efteråret. I resultatet er de fordelt jævnt. På kontoen er de ikke.

4. Afdrag står slet ikke i resultatet

Det her overses næsten altid. Betaler du 14.000 kr om måneden på et lån, hvoraf 3.000 er rente, så står der kun 3.000 i dit resultatbudget. De 11.000 forlader kontoen alligevel.

Det samme med investeringer: varevognen til 240.000 kr bliver afskrevet over fem år i resultatet, men den bliver betalt på én gang.

Sådan bygger du det

1. Start med, hvad der står på kontoen i dag. Ikke et estimat — det rigtige tal.
2. Læg indbetalingerne ind, når de lander. Ikke når du fakturerer.
3. Læg udbetalingerne ind på forfaldsdatoen. Løn den sidste hverdag, husleje den første, leverandører efter deres frist.
4. Giv moms, skat, feriepenge og afdrag hver sin linje. De skal kunne ses, ikke gemmes i en samlepost.
5. Regn kassebeholdningen ud i bunden af hver måned. Det er hele pointen.

Et halvår, der ser fint ud og ikke er det

Resultatbudgettet for de samme seks måneder viser et pænt overskud. Kontoen er alligevel 54.000 kr fattigere end 1. januar, og i maj er der 61.000 kr tilbage til at betale en løn på over 300.000. Det er ikke en dårlig forretning. Det er en forretning, der har brug for en kassekredit i maj — og det er langt billigere at vide i januar end at opdage den tredje.

Kig på det laveste punkt, ikke på slutsaldoen

Det er den fejl, de fleste laver, første gang: man kigger nederst i december, ser et pænt tal og slapper af. Men du går ikke konkurs i december. Du går konkurs i den måned, hvor kurven dykker lavest.

Det eneste tal, der virkelig betyder noget i et likviditetsbudget, er det laveste punkt på året — og hvornår det indtræffer.

Hvad du gør, når bunden er under nul

Det gode ved at finde hullet i januar er, at der er mange måder at lukke det på, og de er alle sammen billigere end den, der er tilbage, når man opdager det på selve dagen:

• Flyt noget. Kan en investering vente to måneder, er problemet ofte væk.
• Fakturér hurtigere. Ikke den første i måneden efter — samme dag, arbejdet er færdigt. Det flytter typisk to uger.
• Aftal kassekreditten på forhånd. Banken siger langt hellere ja i januar til et hul i maj, du selv har fundet, end i maj til et hul, der er der nu. Vi har skrevet om det i artiklen om budgettet til banken.
• Læg momsen til side. En separat konto, hvor momsen ryger ind med det samme. Kedeligt, gammeldags, og det virker.

Følg op hver måned

Et likviditetsbudget bliver forkert med det samme. Kunden betaler senere, en regning bliver større. Pointen er ikke at ramme rigtigt — det er at kunne se afvigelsen, mens der stadig er tid til at gøre noget.

Skriv de faktiske tal ind ved siden af de budgetterede hver måned. Efter tre måneder ved du, hvor dine gæt plejer at være skæve, og fra fjerde måned rammer du langt tættere.